25.10.11

Tekst & Node deltager i uddannelsesforum i Bella Center 8.-9. november 2011

Igen i år deltager Tekst & Node i uddannelsesforum med en stand, hvor beslutningstagere, undervisere og konsulenter fra alle undervisningsområder kan få information om de forskellige aftaletyper Tekst & Node tilbyder.

Uddannelsesforum er en af de årlige begivenheder, Tekst & Node gør meget ud af at deltage i. Uddannelsesforum har deltagere fra alle områder af uddannelsessektoren og er dermed et ideelt sted at formidle vores forskellige aftaletyper og styrke dialogen med uddannelsessektoren, som udgør vores absolut største kundegruppe.

Derudover kan også rettighedshavere få svar på spørgsmål om, hvordan de bedst muligt kan sikre sig vederlag for deres tekster, og om, hvordan man gratis bliver medlem hos Tekst & Node.

Læs mere om uddannelsesforum