Særlige materiale- og værkstyper
Der gælder særlige regler for følgende materiale- og værkstyper
Lyrik og noderKomponist og forfatter til en sang deler vederlaget for kopiering lige over. Der tildeles ikke vederlag til arrangører, ligesom bearbejdning, orkestrering, transponering, transskribering, fingersætning og becifring til eksisterende musikværker ikke udløser vederlag.
Oversættelser
Vederlaget ved kopiering af oversatte tekster deles ligeligt mellem oversætter og originalforfatter. Hvis der eksempelvis er to oversættere, vil hver af disse blive tildelt 25% af vederlaget, og 50% vil tilfalde forfatteren. Nyere oversættelser af værker, der pga. alder ikke er omfattet af ophavsretsloven, udløser vederlag til oversætteren, hvis denne ikke falder for alders grænsen.
Noter Udgivne noter, kommentarer eller spørgsmål til andres tekster og værker udløser vederlag ved kopiering på lige fod med andre udgivelser. Noter af bagatelagtig karakter udløser ikke vederlag.
Billeder (fotografier, illustrationer og kunstværker)
Billeder, der kopieres i sammenhæng med tekst, er dækket af Tekst & Nodes kopiaftaler. Isolerede billeder, billeder, der kopieres eller reproduceres uden sammenhæng med tekst, kræver særlig tillladelse fra kunstneren og/eller
Copydan Billedkunst.
Bearbejdelser Der tildeles ikke vederlag til bearbejdere, når der er tale om redaktionelle bearbejdelser af andres materiale. Dette gælder også andet redaktionelt arbejde.
Frie værker
Tekster, noder og andre værker, udarbejdet af personer, der har været døde i mere end 70 år, er uden ophavsret. Det betyder, at der ikke skal søges om tilladelse eller gives betaling ved kopiering. Der kan dog være ophavsret til nye illustrationer i nyudgivelser af gamle værker. I enkelte tilfælde, hvor der er tale om kommerciel brug af frie værker, kan der gælde særlige forhold.
Tekster på internettet Tekster og noder, der lægges ud på hjemmesider, er beskyttede af loven om ophavsret. Derfor kan print og kopiering af materialet udløse vederlag til ophavsmanden. Denne kan dog vælge at stille materialet gratis til rådighed. Det bør fremgå af den pågældende hjemmeside, at materialet kan bruges frit.