Fra kopi til kopipenge

Et musikalsk øje sikrer noderne

Er du komponist eller sangskriver og får udbetalt kopipenge? Så har dit arbejde med stor sandsynlighed været en tur forbi Hans Peter Jørgensens skrivebord. I mere end 10 år har Hans Peter nemlig koncentreret sig om registrering af sangtekster og noder.

De musikalske kopier er i særligt gode hænder hos Hans Peter.

”Jeg er musikentusiast ud til fingerspidserne. Jeg lytter primært til klassisk musik, især senromantisk, orgelmusik og jazz fra 30’erne og 40’erne. Selvom min musiksmag ofte ligger et stykke fra de kopier, jeg ser i mit arbejde, så sætter jeg en ære i, at der ikke er nogen slinger i valsen, når det kommer til musikregistreringen,” forklarer Hans Peter, der især står for registreringen af kopier fra kundeområder som sogne og musikskoler, hvor der anvendes meget musik.

Som oftest bliver kopierne indsendt med korrekte oplysninger om udgiver, komponist, tekstforfatter og evt. illustrator, og så er de nemme at registrere. Men der er også tilfælde, hvor der mangler kildeoplysninger, og så skal der detektivarbejde til.

”Det hænder fra tid til anden, at mine kollegaer sender sangtekster, partiturer eller noder videre til mig, hvis de ikke kan identificere værket. Jeg har efterhånden set det meste og kan tit spore mig ind på rettighedshaveren bag. Bare ved at se på opsætning og font får man en god fornemmelse af genre og periode, og dermed både hvem komponisten kan være, og hvilket forlag der står bag. Så vi kan få sendt pengene videre til de rigtige,” afslutter Hans Peter.

Kopipengene går også i arv

Værker lever videre, også selvom ophavsmanden er gået bort. Derfor modtager mange børn, børnebørn og øvrige arvinger til nogle af fortidens store forfattere, journalister, komponister og udgivere hvert år kopipenge.

”Kopipenge går også i arv, og rettighedshavere vælger ofte selv at testamentere deres værker til arvinger. Vi har eksempler på rettighedshavere i vores database, som har 30 arvinger registreret på deres værker, ” fortæller Susanne Beck Andersen, der i snart 30 år har håndteret arvesager hos Tekst & Node.

Et værk er beskyttet i 70 år efter ophavsmandens død, og vi ser mange eksempler på værker, der bruges og kopieres mange år efter, at en forfatter er gået bort.

”Når vi støder på en ældre tekst uden at kende rettighedshavere bag, så kigger vi på internettet, i stamtræer og i nekrologer for at finde frem til navne, som kan hjælpe os på vej. Når vi finder frem til de rigtige arvinger, er det tit ikke så meget vederlaget, der varmer, men mere tanken om, at bogen stadig lever videre og bliver brugt den dag i dag,” forklarer Susanne og fortsætter:
”Vi får også direkte henvendelser fra arvinger eller bobehandlende advokater i sager om ophavsret. Det er en stor hjælp for os at modtage disse henvendelser. Så har vi nemlig alle de nødvendige kontakt- og udbetalingsoplysninger, der gør, at vi nemt kan udbetale vederlag direkte til arvingerne – både nu, men også fremover, hvis værket skulle blive kopieret,” slutter Susanne.

Når kopipengene overrasker

Vores researchere registrerer ikke kun kopier. En del af jobbet går også ud på at finde frem til rettighedshavere, som har kopipenge til gode; helt uden at de ved det. Når telefonen ringer fra Tekst & Node, er det ofte Sanna Altschul, der er i røret:

”Det bedste ved jobbet er at gøre folk glade. I år har mange talt om, at det luner med ekstra penge til varmeregningen, og året forinden var mange taknemmelige oven på flere år påvirket af covid-19-pandemien,” fortæller Sanna, der ringer ud til de rettighedshavere, som endnu ikke er tilmeldt i vores database.

”Jeg ringede for nylig til en kvinde, som havde et større beløb til gode. Men da jeg fangede hende, sad hun i sin bil, og jeg var simpelthen bange for, at hun skulle køre galt, når hun fik det store beløb at vide. Jeg sagde derfor, at jeg ville ringe senere, når hun var godt hjemme igen. Jeg turde ikke sige det i bilen. Og det var vist meget godt, for der blev helt stille, da jeg fortalte hende beløbet. Hun var blæst omkuld og meget glad,” forklarer Sanna og fortæller, at det ikke kun handler om en glæde over pengene, men også over at éns værk rent faktisk bliver brugt.

”Når man har lagt timer og hjerteblod i noget, så er det rart at høre, at det er ude og leve. Jeg ringede på et tidspunkt til en rettighedshaver, der sagde: ”Ej, det dækker jo nærmest alle mine udgifter. Jeg kan godt sige dig, det giver mig virkelig lyst til at udgive flere digtsamlinger”. Samtaler som disse er virkelig det hele værd,” slutter Sanna.

📷Astrid Maria Rasmussen