Robotterne er her

“We are programmed just to do – Anything you want us to”. Sådan lød det fra tyske Kraftwerk på sangen ’We Are Robots’ tilbage i 1978. Hittet var at finde på albummet ’Man-Machine’ og giver os et indblik i den tids forestillinger om robotterne og fremtiden. Tanker fra et andet århundrede, ja endda årtusinde, som her 45 år senere er mere aktuelle end nogensinde. Ikke ‘Star Wars’-robotter som i ’R2-D2’ eller ’C3PO’ forstand, men som maskiner med kunstig intelligens, der fodres med data, input og stimuli fra alle mulige kilder – også ophavsretsligt beskyttede tekster og noder. Med udviklingen af chat-bots som ‘Chat-GPT’ og ‘Google Bard’ , der kan bruge disse data til at skrive universitetsopgaver, artikler og komponere sange, kan vi med rette stille spørgsmålet: Når robotterne nu er her, hvilke krav stiller vi til brugen af data – og hvordan skal vi regulere området?

AI skaber ophavsretslige dilemmaer

Robotter med kunstig intelligens er både relevante – og en udfordring – for ophavsretten. Dels er der de ophavsretlige teoretiske udfordringer i forhold til, hvordan spørgsmålene om værkshøjde, skabelse, beskyttelse, definitioner, retskonflikter m.v. skal løses. Og dels er der de forretningsmæssige udfordringer i form af, at AI-skabte værker er i potentiel konkurrence mod ’almindelige’ menneskeskabte værker.

I det forretningsmæssige ligger også spørgsmålet om de data, der gør, at AI-værkerne
kan skabes. Hvem tilhører de? Og hvem kan eller skal udnytte disse data forretningsmæssigt? Her viser der sig et overlap, eller måske nærmere et link til en anden interessant problemstilling – nemlig spørgsmålet om ”Text and Datamining” (TDM) og brugen af ophavsretsligt materiale i databearbejdning.

Sikre rettighederne i TDM-processer

TDM er en proces, hvor man bruger maskiner til at bearbejde meget store mængder af information og data, og det er en praksis, der især bliver brugt inden for forskningsområdet – både i offentligt og privat regi. Derfor har det også i rettighedskredse hovedsageligt været akademiske forlag og akademiske forfattere, der har kigget kritisk mod TDM.

I Danmark går vi i øjeblikket og venter på implementeringen af anden del af det såkaldte DSM-direktiv, der specifikt indeholder afsnit om text og datamining. Fordi AI og udnyttelse af salg af data er højaktuelt og kun forventes at blive et endnu større område i fremtiden, er der stort fokus på at sikre, at implementeringen af bestemmelserne om TDM skal give rettighedshaverne de bedst mulige forudsætninger for at udnytte deres rettigheder – også på dette område. Dette både individuelt og – hvis rettighedshaverne ellers ønsker det – kollektivt. Vi arbejder derfor for også at sikre den bedst mulige implementering af denne del af direktivet.

Når det er sagt, er fokus i forhold til implementering selvfølgelig forsat at sikre, at aftalelicenssystemet også på undervisningsområdet kan fortsætte uændret. Derfor skal den undtagelse for rettighedshavernes eneret til at give tilladelse til brug af deres værker, som der lægges op til i direktivet, være subsidiær i forhold til aftaler med rettighedshaverne (herunder via aftaler med Tekst & Node) og kun komme spil, hvis det er helt umuligt at få en licensaftale. Er det det, skal undtagelsen ledsages af en kompensation til rettighedshaverne, så de alligevel får betaling for brugen.
Det samme gælder de regler, der gælder i forhold til værker der er: ”ude af handlen”. Her har vi i Danmark gode aftalelicensmuligheder, som skal bibeholdes.

Hos Tekst og Node holder vi således blikket rettet mod udviklingen af kunstig intelligens og text and datamining. For selvom nye teknologier skaber nye muligheder for menneskeheden over en bred kam, så er det vigtigt at sikre rettighederne og indtjeningen til dem, der skaber dataen bag teknologien.

Illustrationer i artiklen : Muhamad Chabib Alwi/istockphoto