Grøn omstilling og omstillingsparathed
På en vindblæst dag i september fik jeg selv og resten af Tekst & Node et indblik i de mange nye virkeligheder, som ligger og venter rundt om hjørnet.
På det årlige personaleseminar havde vi sat os for at arbejde med at få implementeret og bearbejdet den nyligt vedtagne strategi for Copydan Tekst & Node. Til det havde vi inviteret en bæredygtighedspsykolog og en fremtidsforsker. De hed sjovt nok begge to Simon, men der stoppede ligheden også, for det var to oplægsholdere der kom med hver deres ide om fremtiden. Den ene kom med realiteter, fakta og FN-rapporter – den anden kom med trends, temaer og usikkerheder.
Bæredygtighed som en del af strategien
Et vigtigt punkt i vores nye strategi er grøn omstilling. Vores samfundsmæssige virkelighed betyder, at virksomheder og organisationer har pligt til og ansvar for at gentænke den måde, som de driver forretning på.
Bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard fra Aarhus Universitet gav på personaleseminaret det første rigtige indspark til, hvordan en virksomhed som Tekst & Node kan arbejde med bæredygtighed på forskellige planer og ikke mindst på en velovervejet og langsigtet måde.
I krydsfeltet mellem bæredygtighed og menneskelig psykologi og adfærd fik Simon sat gang i vores tankevirksomhed og engagement med sit oplæg. Det er nu blevet til konkrete handleplaner.
I Tekst & Node starter vi både i det små og i det store, og det betyder en grundig gennemgang af alt fra hverdag og værdier til produkter og samarbejdspartnere. Vi efterlader et aftryk, uanset om vi taler affaldssortering eller kerneydelser, og den grønne omstilling er et strategisk vigtigt stykke arbejde, som vi sætter fokus på i de kommende år. På sigt vil det blive en uløselig del af både Tekst & Nodes identitet, værdier og virke.
Samtidig med at vi tager de første skridt hen imod de nye (grønne) fremtider, så bibeholder vi naturligvis vores strategiske fokus på en effektiv forvaltning af rettigheder og arbejder for fortsat at sikre opretholdelsen af velfungerende licensordninger, bevare aftalelicensen og sikre en rimelig betaling for brug af rettighedshaveres værker.

Fremtidsscenarierne står i kø, og vi lukker dem gerne ind
I tidligere udgaver af årsbladet har jeg talt om robotteknologier, Artificial Intelligence, blockchain m.v. Hvad vil disse nye teknologier komme til at betyde for lovgivning og ophavsret? Hvordan kan (og bør) vi som forvaltningsorganisation udnytte disse nye teknologier?
Et område som er under stor udvikling – både på grund af teknologi men også på grund af ny samfundsstruktur og ny værdiretning – er uddannelsesområdet. Et område som har stor betydning for os som organisation. Ændrer det sig radikalt – og det er der noget, der tyder på – så skal vi være klar til den ændring.
Til personaleseminaret inviterede vi derfor Simon Fuglsang Østergaard til at tale om uddannelser i et fremtidsperspektiv. Simon er ansat ved Instituttet for Fremtidsforskning og forsker i, hvordan uddannelse ændrer sig for at imødekomme samfund, menneske, teknologi og arbejdsmarked anno det 21. århundrede.
Simons skarpe gennemgang af den strukturelle transformation af uddannelsessystemet har bragt nye relevante spørgsmål med sig for os i Tekst & Node. Hvordan forholder rettighedshaveren sig til udviklingen? Vil det betyde nye aktører og nye typer af undervisningsmateriale? Hvordan tilgår man materialet? Hvor og hvordan skabes det?
Den grundlæggende pointe som vi tog med os fra Simons oplæg var, at der ikke findes én fremtid. Der findes trends, temaer, teknologier, usikkerheder og udviklinger, som kan sammensættes i et utal af kombinationer. Hvorfor så overhovedet forberede sig på fremtiden? Jo, hvis vi forstår de usikkerheder, som indvirker på vores forretningsområder, kan vi træffe fornuftige beslutninger om det.
I Tekst & Node har vi derfor taget hul på et fremtidsorienteret organisatorisk strategiarbejde, hvor vi kigger ind i mange nye potentielle virkeligheder og fremtider, og ikke kun én. Klarsyn får vi aldrig, men fremsyn kan ruste os som organisation.