’Instant gratification’, ’unbundling’ og ’MOOCs’ er nogle af de begreber og trends, der i fremtiden kommer til at få indflydelse på uddannelsesfronten. Teknologien har ændret den måde, vi forbruger indhold på, og det påvirker vores forventninger til en videregående uddannelse. Forandringerne er spændende at følge for alle, der laver aftaler med eller producerer indhold til området. Men hvad kan vi egentlig forvente og forestille os, at der kommer til at ske? Det har Instituttet for Fremtidsforskning flere bud på.

Simon Fuglsang Østergaard er seniorrådgiver og fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning, som er en uafhængig non-profit tænketank, som siden 1969 har arbejdet ud fra devisen om, at der ikke findes én fremtid eller én måde, som vores verden kan udvikle sig på. Mulige fremtider bør altid tænkes i flertal.

Et af Simon Fuglsang Østergaards fokusområder omhandler den strukturelle forandring i uddannelsessystemet. Hvad sker der, når nye samfundsstrukturer, nye teknologier, nye arbejdsmarkeder og nye generationer mødes på skolebænken og gentænker selve formen og formålet med uddannelse? Vi har taget en snak med Simon om, hvad der kan være med til at drive forandring for fremtidens videregående uddannelse, og pilen peger i spændende retninger.

 

Industrialisering vs. digitalisering 

Copydan Tekst & Node blev selv dannet på grund af teknologi og ændret brugeradfærd i uddannelsessystemet, og nu tordner det i det fjerne igen. Denne gang er der dog andet og mere på spil. Simon Fuglsang Østergaard forklarer:

”Vores konventionelle tænkning omkring vores uddannelsessystem, som vi har kendt det siden industrialiseringen, stemmer ikke længere overens med måden, vores samfund er skruet sammen på i dag og i fremtiden. Vi organiserer os helt anderledes, vores samfundsstrukturer er ændret, og vi indretter liv, viden, arbejde og familie på helt anden vis end tidligere. Vi står på tærsklen til et skifte, hvor karakteren af de videregående uddannelser vil ændre sig markant for at passe ind i det 21. århundredes digitale økonomi og for at imødekomme behov hos den digitale forbruger og studerende.”

 

‘Digital natives’ sætter dagsordenen

Det er ikke længere kun muligt at masseproducere, det er også muligt at masseforbruge. Information, musik, film, litteratur, shopping, nyheder. Alt er inden for vores rækkevidde, alt findes online i mundrette bidder. Og vi sammensætter selv menuen: hvad, hvor, hvornår, hvor meget eller hvor lidt. Det hele er on demand. Altid tilgængeligt på vores foretrukne mobile enhed.

Simon Fuglsang Østergaard fremhæver, at fremtidens uddannelse netop er at finde i krydsfeltet mellem teknologiens formåen og forbrugerens fortæren:

”’Instant gratification’ eller øjeblikkeligt behovstilfredsstillelse fylder meget for den yngre generation, de såkaldte ’digital natives’. De er flasket op på on-demand løsninger og diverse digitale services, og den digitale hverdag er blevet en livsstil eller rettere en livsbetingelse. Denne måde at leve på står i skarp kontrast til netop vores uddannelsessystem, hvor behovsudsættelse nærmest er et krav til de flere års intense studier.”

Simon fortsætter:

”På Netflix kan man droppe introen og skippe rulleteksterne. På Spotify kan man lytte til tracket, og behøver ikke hele albummet. På nettet kan man læse artiklen og ikke hele avisen. Osv. Osv. Og denne forventning om kontrol, selektion og øjeblikkelig behovstilfredsstillelse flyder lige så stille fra underholdningens domæner over til alle aspekter af livet – på tværs af sektorer og services. Det er blot et spørgsmål om tid, før vi vil se flere aktører, flere brugsscenarier og flere forretningsmodeller på uddannelsesområdet, der kan imødekomme den nye måde at se på livet og dermed også på uddannelse på.”

 

‘Undbundling’ 

I Tekst & Node har vi netop også selv tænkt i nye forretningsmodeller for uddannelsessektoren. Vi har igangsat nye initiativer for at imødekomme de ønsker, der er om aftaler, der giver kunderne individuelle muligheder. Arbejdet med et klareringscenter er stadig i fokus, og vi vil se på, hvordan der på en nem og smidig måde kan gives tilladelse til brugsscenarier, der ligger uden for Tekst & Nodes almindelige aftaler.

Netop tendensen med ’unbundling’ er ifølge Simon Fuglsang Østergaard noget, som er kendetegnende for vores tid. Vores behov. Vores forbrug. Simon forklarer:

”’Unbundling’ er det der sker, når teknologi, mobile enheder, sociale medier og internet mødes i skøn forening. Vi får nye måder at arrangere indhold på, som afskaffer de gamle måder at få adgang til viden, kunst, nyheder og underholdning på. Vi vil ikke have pakkeløsninger, vi vil have individuelle løsninger, som vi kan hente ned på vores eget ’skrivebord’ og gå rundt med i vores egen lomme. Vi lever i en tid, hvor forskellige typer af indhold og teknologier kan sammensættes i et utal af kombinationer og give et utal af muligheder, og det er blandt andet det, der vil betyde det ultimative paradigmeskift inden for de videregående uddannelser.”

 

Trends med turbo på 

Hjemmeundervisning og hjemmearbejde. Vi er alle i samme båd i øjeblikket med Covid-19, hvor Teams, Skype og Zoom er downloadet på alle vores enheder. Men før at verden blev reduceret til én stor online session, var der allerede bud efter de digitale løsninger på uddannelsesområdet.

Simon Fuglsang Østergaard opsummerer:

”Det er tydeligt, at vi bevæger os hen imod et uddannelsesområde, hvor ’remote learning’ og ’on-demand learning solutions’ er i centrum. Der er ingen tvivl om, at Covid-19 har sat turbo på denne trend, men allerede før pandemien var der efterspørgsel på dannelse via digital distribution, og det kom til udtryk ved de såkaldte ’MOOCs’ – massive open online courses. ’MOOCs’ udbydes blandet andet af etablerede uddannelsesinstitutioner som Harvard, Stanford og Oxford, men de giver et alternativ til colleges og universiteter og videregående uddannelser, som vi kender dem. MOOCs giver mulighed for at sige ’farvel’ til semestre og auditorier og ’goddag’ til at studere i flere forskellige modes, hos flere forskellige udbydere og i flere forskellige lande. Det er et spændende fænomen, hvor ikke kun de store uddannelsesinstitutioner nytænker deres kerneydelser, men hvor også helt nye uddannelsesaktører og leverandører kommer til med innovative uddannelsesservices, der tilpasser både læreplaner og indhold til nye behov og trends.”

Fremtiden formes af fremsynet 

Historien er fuld af eksempler på civilisationer, virksomheder, organisationer, systemer og deslige, hvor fremtiden kom bag på dem. Og det kan den nemt.

Simon Fuglsang Østergaard understreger, at også på uddannelsesområdet kan ændringerne ske pludseligt:

”Når jeg taler om fremtidens uddannelse, så taler jeg om tendenser, trends, teknologier, brugeradfærd, efterspørgsel og behov. Scenarierne er mange og mulighederne ligeså. En gamechanger kan f.eks. være ’the metaverse’ – hvor man taler om en ny hybrid virkelighed, hvor det fysiske og det digitale smelter sammen, og internettet bliver et sted, man kan tage hen; sammen. Hvad sker der med læring, uddannelse og content i den forbindelse? Det bliver spændende at følge.”

Simon afrunder vores snak således:

”Selvom jeg forsker i fremtiden, kender jeg den naturligvis ikke. Jeg rådgiver om den. Jeg klæder dem – der måtte ønske det – på til at møde den. Og selvom udviklingen løber afsted, og teknologi og forbrugerkultur synes allestedsnærværende og i besiddelse af en enorm magt, så kan både uddannelsesinstitutioner, indholdsskabere og andre aktører inden for uddannelsesverdenen være med til at forme de kommende vilkår og betingelser for uddannelsessystemets nye strukturer. Det hele handler om at turde at se fremtiden i øjnene og lytte på vandrørene.”

I Tekst & Node holder vi både øjne og ører åbne.

 

Foto: Instituttet for Fremtidsforskning

Del denne artikel
Vidste du:

Vores kunder er uddannelser samt private og offentlige virksomheder