Hvert år fortæller udvalgte skoler og uddannelser os, hvad de kopierer i et helt skoleår. Det samme gør kirker og sogne i udvalgte perioder.
De data bruger vi til at registrere, hvor mange sider og eksemplarer hvert enkelt materiale er blevet kopieret i. De mange oplysninger, vi registrerer og taster, bliver i sidste ende til vederlag.
Vores team af researchere registrerer hver enkelt side – helt ned i detaljen – så alle forfattere, journalister, komponister, udgivere m.fl. kommer med.
Nogle værker, forfattere og udgivere har vi allerede i databasen, andre skal vi oprette på ny.
I 2025 fordeler vi 393,3 mio. kr. på baggrund af indtægter og indsendte kopier på uddannelses- og sogneområdet. Sådan her ser registreringstallene bag fordelingen ud.
