Menu

Sådan indberetter du

Når du kopierer materiale til din undervisning, skal du indberette det til Copydan Tekst & Node. Du kan med fordel læse denne guide til hvad, hvordan og hvorfor du skal indberette.

Din indberetning betyder noget

Din indberetning har stor betydning for alle de forfattere, musikere, illustratorer, udgivere mv., hvis værker du kopierer. Det er nemlig takket være din og andre læreres indberetning, at vi kan udbetale vederlag til rettighedshaverne.

 

Det er ikke en kontrol

Indberetningen er en vigtig del af den kopiaftale, din skole har med os. I har allerede betalt for kopierne. Indberetningen har derfor intet at gøre med, hvor meget I skal betale for kopiaftalen.

Vi bruger udelukkende indberetningen til at identificere, hvilke rettighedshavere vi skal sende pengene videre til.