Indberetning for udpegede skoler

Alle landets gymnasier indberetter med mellemrum deres kopiering til os. Vi kontakter altid de indberettende skoler i god tid, før indberetningen begynder, så vi kan aftale, hvilken form for indberetning, der passer til de enkelte skoler.

Vi tilbyder forskellige former for samarbejde omkring indberetningen. Som udgangspunkt er der tale om en automatiseret løsning, som fritager den enkelte lærer for at sende kopier ind selv.

Nogle steder sker det i samarbejde med skolerne selv: Her får vi direkte adgang til læringsplatformen og har mulighed for at downloade de mapper og filer, som aktivt deles med eleverne. 

Bruger din skole f.eks. Ludus, så læs mere her på siden om vores indberetningsmuligheder til diverse Microsoft-løsninger.

Andre steder er det et formaliseret samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, hvor der er tale om en udtræksløsning, hvor kopierne hentes ud til os på vegne af skolen.

Vi har et formaliseret samarbejde omkring læringsplatformen Lectio. Du kan læse og downloade mere om Lectio her på siden.

 

Hvilke materialer registrerer vi?

Vi registrerer kun de oplysninger om værkerne, som er relevante for at identificere rettighedshaverne bag.

Vi registrerer kun oplysninger, når der er tale om kopier af ophavsretligt beskyttet materiale – det er f.eks. kopier af:

  • Bøger
  • Aviser
  • Tidsskrifter uden licens/abonnement
  • Tidsskrifter med licens/abonnement
  • Sang- og nodehæfter
  • Hjemmesider, pdf’er og andet materiale fra internettet
  • Licensbaserede digitale læremidler, fagportaler, e- og i-bøger
  • Eksamensopgaver

Vi registrerer ikke oplysninger fra følgende materialetyper:

  • Fri kopi
    materiale, du må kopiere frit og uden begrænsning.
    Materialerne er ofte mærket med ”kopimappe”, ”kopiark”, ”fri kopi”, ”til kopiering”, ”copysheet” eller lign.
  • Links
    de henvisninger til online materiale, som du deler med eleverne.
  • Eget materiale
    materiale, du har udarbejdet til din undervisning uden brug af andres materiale.
    Undtagelsen er, hvis materialet er udgivet.
  • Internt og fortroligt materiale
    elevplaner, eksamensplaner, skemaer, breve, udtalelser, evalueringer og lign.

Når vi får tilsendt materiale gennem læringsplatforme, får vi kun tilsendt de mapper og filer, som aktivt deles med eleverne.

 

Spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvordan din uddannelsesinstitution indberetter, kan du rette henvendelse til administrationen på din skole, som kan hjælpe dig videre.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os for yderligere information på tlf. 35 44 14 93.