Menu

Kopiering og deling – på papir og digitalt

Få styr på, hvad en kopi er, og hvordan du må dele kopierne.

Hvad er en kopi?

Hvad er en kopi?

Der findes mange måder at kopiere på – både på papir og digitalt. Kopiaftalen dækker hele dit kopiforbrug.

Du kan f.eks.:

  • fotokopiere fra en bog, et tidsskrift el.lign.
  • printe ud fra hjemmesider, netaviser, digitale tidsskrifter eller e-bøger.
  • skanne en papirudgivelse til pdf- eller et andet filformat.
  • downloade materiale og gemme det på computeren eller læringsplatformen.
  • copy-paste uddrag fra digitale tekster og sætte ind i dit eget materiale.
  • vise kopieret materiale på f.eks. Smartboards.

Uanset hvordan du kopierer, så husk altid en tydelig kildehenvisning på kopierne.

 

Sådan må du dele dine kopier

Efter kopiering kommer omdeling. Det sker både i hånden og på skærmen.

Du kan dele kopierne med dine elever på flere måder:

  • som handouts i klassen
  • digitalt på iPads, Smartboards, Teams, Zoom m.m.
  • digitalt på skolens passwordbeskyttede platforme som f.eks. AULA, intranet, OneNote, Dropbox m.fl.
  • digitalt på læringsplatforme som f.eks. MinUddannelse, MeeBook, Its Learning, Fronter, Canvas, Lectio, Moodle m.fl.

Det er ikke muligt at dele kopierne:

  • med andre end din egen skoles lærere og elever.
  • på e-mail, hjemmesider og sociale medier. Heller ikke i lukkede grupper og faggrupper.

Kopiaftalen omfatter kopiering til undervisningsbrug og til administrativ brug. Derfor kan du kun omdele dine kopier til egne elever samt kollegaer.

Dette gælder også for undervisningsforløb, som indeholder kopier.