Sådan må du dele dine kopier

Efter kopiering kommer omdeling. Det sker både i hånden og på skærmen.

Du kan dele kopierne med dine elever på flere måder:

  • som handouts i klassen
  • digitalt på iPads, Smartboards, Teams, Zoom m.m.
  • digitalt på skolens passwordbeskyttede platforme som f.eks. AULA, intranet, OneNote, Dropbox m.fl.
  • digitalt på læringsplatforme som f.eks. MinUddannelse, MeeBook, Its Learning, Fronter, Canvas, Lectio, Moodle m.fl.

Det er ikke muligt at dele kopierne:

  • med andre end din egen skoles lærere og elever.
  • på e-mail, hjemmesider og sociale medier. Heller ikke i lukkede grupper og faggrupper.

Kopiaftalen omfatter kopiering til undervisningsbrug og til administrativ brug. Derfor kan du kun omdele dine kopier til egne elever samt kollegaer.

Dette gælder også for undervisningsforløb, som indeholder kopier.