Menu

Sådan kopierer du

Få et overblik over, hvilke muligheder og begrænsninger vores aftale for maskinmesterskoler indeholder her på siden og download informationsmateriale nedenfor.

Hovedreglerne for vores aftale

Fra et tekst- eller nodemateriale må du kopiere 20 % max. 30 sider pr. studerende pr. undervisningsår. Reglen omfatter også fag med et kortere forløb.

Du må altid kopiere op til 4 sider uanset materialets samlede længde. Hvis du eksempelvis vil kopiere fra et hæfte på 6 sider, må du altså gerne kopiere 4 sider, selvom det overskrider 20 % af det samlede sidetal.

Hvis du er i tvivl om, hvordan man finder det samlede sidetal for en bestemt materialetype, kan du finde hjælp i menuen til venstre.

Siderne, der kan kopieres, er pr. studerende pr. undervisningsår pr. materiale.
Er faget halvårligt eller kortere, må du dog gerne kopiere og udlevere max. 20 %, højst 30 sider, når blot du er opmærksom på, at du i løbet af et helt undervisningsår ikke udleverer mere end 20 % max. 30 sider af samme materiale pr. studerende.


Husk kildehenvisning

Titel, forfatter(e), udgiver og udgivelsesår skal fremgå af kopierne uanset, om der er tale om digitale kopier eller fotokopier.

 

Materialer og medier du må kopiere fra

Alle typer af tekst- og nodeudgivelser, både danske og udenlandske udgivelser og både digitale og trykte medier, som f.eks.:

  • Bøger
  • Tegneserier
  • Tidsskrifter
  • E-bøger
  • Digitale læremidler
  • Internettet
  • Blogs
  • Digtsamlinger
  • Sang- og nodehæfter
  • Aviser
  • Du må gerne kopiere billeder, illustrationer mv., der indgår som en del af en tekst eller en node. Har I behov for at kopiere billeder, som ikke fremtræder i sammenhæng med tekster og noder, så skal I have en aftale med VISDA. Læs mere her.
  • … og meget mere.

 

Hvem er dækket af aftalen?

Alle ansatte på institutionen er dækket af kopieringsaftalen med Copydan Tekst & Node. De kan derfor kopiere i henhold til de regler, der er beskrevet her. Der er dog én ting, I skal særligt være opmærksomme på:

Hvis der i institutionens regi fremstilles digitale kopier til administrativ brug, dvs. kopier, der ikke skal anvendes i forbindelse med undervisning, må værker, der findes her  ikke digitalkopieres.  Materialet må dog gerne fotokopieres. Det skyldes, at enkelte rettighedshavere kan ønske, at deres materiale ikke digitalkopieres til andet end undervisning.

Studerende, der kopierer i forbindelse med undervisningen, skal også følge reglerne for kopiering.