Hvilke materialer skal indberettes?
Du skal indberette, når du kopierer fra ophavsretligt beskyttet materiale – uanset om der er tale om digitalt eller trykt materiale, og uanset om materialet er dansk eller udenlandsk.
Ophavsretligt beskyttet materiale er fx:
- Bøger
Indberet kopiering fra alle typer af bøger. - Aviser Indberet kopiering fra både printaviser og netaviser – og både papirkopier og digitale kopier.
- Tidsskrifter uden licens/abonnementIndberet kopiering fra alle typer af tidsskrifter, der ikke er omfattet af licens/abonnement.
- Tidsskrifter med licens/abonnementIndberet fotokopiering og print fra alle typer af digitale tidsskrifter med licens/abonnement. Indberet digitalkopiering, såfremt dette ikke er omfattet af pågældende licens/abonnement.
- Sang- og nodehæfterIndberet kopiering fra alle typer af sang- og nodehæfter.
- Hjemmesider, pdf’er og andet materiale fra internettet Indberet kopiering fra offentlige og private hjemmesider, pdf’er, blogs og andet materiale fra internettet.
- Licensbaserede digitale læremidler, fagportaler, e- og i-bøgerIndberet fotokopiering og print fra alle typer af licensbaserede digitale læremidler. Indberet digitalkopiering, såfremt dette ikke er omfattet af pågældende licens/abonnement.
- Eksamensopgaver
Indberet kopiering fra alle typer af eksamensopgaver, uanset hvor de stammer fra, og uanset om de er beskyttet af login – eksempelvis eksamensopgaver fra Prøvebanken.Indberet også kopiering af tekster og noder anvendt til mundtlig eksamen. - Materiale, du har sammensat af andres teksterIndberet kopiering af udgivne tekster, du bruger i dit eget undervisningsmateriale. Dvs. undervisningsmateriale, du selv har sammensat/copypastet fra bøger, hjemmesider, aviser m.m. Husk kildeangivelse på alle de kopierede tekster.
- Elevernes kopieringIndberet kopiering foretaget af eleverne til brug i opgaver, til omdeling og til upload på skolens intranet eller læringsplatform. Indberet materiale, der kopieres på opfordring af en lærer.
Du skal ikke indberette:
- Fri kopi Dvs. materiale, du må kopiere frit og uden begrænsning. Materialerne er ofte mærket med ”kopimappe”, ”kopiark”, ”fri kopi”, ”til kopiering”, ”copysheet” eller lign.
- Links Dvs. de henvisninger til online materiale, som du deler med eleverne.
- Eget materiale Dvs. materiale, du har udarbejdet til din undervisning uden brug af andres materiale. Du skal dog indberette, hvis dit materiale er udgivet.
- Internt og fortroligt materiale Dvs. skemaer, breve, udtalelser, evalueringer og lign.
I tvivl?
Bare send materialet ind, så sorterer vi.