Job: Vi søger en CRM & Sales Operations Lead

Foto: Canva

Vil du stå i spidsen for at opbygge vores CRM-setup og være med til at innovere vores salgsindsats?

Hos Tekst & Node lever vi af gode relationer – både til dem, der skaber indholdet, og dem, der bruger det. Nu søger vi en ny kollega, der kan transformere vores data til endnu stærkere kundekontakt. Vi har strategien klar, men vi mangler dig til at lægge skinnerne i vores nye HubSpot-setup, skabe det forkromede overblik og binde salg og marketing tæt sammen.

Stillingen er nyoprettet, og du får direkte indflydelse på retningen, metoderne og den daglige praksis i en organisation, der gør en reel forskel for danske rettighedshavere.

Om Tekst & Node

Tekst & Node er er en forvaltningsorganisation på tekstområdet. Vi udgør bindeleddet, der sikrer balancen mellem dem, der skaber indholdet, og dem, der deler det.

  • Vi gør det enkelt for skoler, institutioner og virksomheder at kopiere og distribuere uddrag af tekster og noder lovligt – uanset om det sker analogt, digitalt eller som input i en AI-prompt.
  • Denne ordning sikrer, at millioner af kroner hvert år sendes tilbage som vederlag til forfattere, journalister og udgivere, så de kan fortsætte med at skabe fremtidens værker.

Vi søger en ny kollega, som skal bidrage til eksekveringen af en ny markedsstrategi ved bl.a. at professionalisere vores CRM-setup over for alle kundegrupper. Du kommer dermed til at spille en nøglerolle i forbindelse med en stærkere positionering på erhvervsområdet.

Dine ansvarsområder:

Etablering, optimering og drift af CRM

  • Byg og driv HubSpot: Du etablerer strukturen fra bunden. Du konfigurerer systemet, så det passer til vores behov, og sørger for, at data flyder rigtigt og sikkert.
  • Skab overblik: Du elsker at dykke ned i tallene og omsætte dem til overskuelige rapporter og dashboards. Du giver os indsigt i, hvor vi gør det godt, og hvor vi kan gøre det endnu bedre.

Salg og indsigter

  • Beslutningsgrundlag: Giv salget indsigt og beslutningsgrundlag baseret på data. Udarbejde strukturer for rapportering, KPI’er, konvertering, engagement og salgsperformance og identificere potentialer.
  • KAM-indsats: Besvar kundehenvendelser og vær med til at drive KAM-indsats sammen med den øvrige afdeling.

Kunderejser, marketing automation og kampagner

  • Automatiske flows: Opsæt gode kunderejser og automatiske flows, der sikrer, at vores kunder får den rette information på det rette tidspunkt – fra onboarding til fornyelse af aftaler.
  • Samarbejde: Samarbejde med Kommunikationsafdelingen samt eventuelle eksterne partnere om kampagner og indhold.
Vi forestiller os, at du:
  • Er fortrolig med CRM: Du har erfaring med HubSpot (eller lignende) og har måske prøvet at implementere eller videreudvikle et system før.
  • Forstår samspillet: Du forstår samspillet mellem CRM, marketing og salg – og trives i en rolle, hvor du både arbejder strategisk og hands-on. Kendskab til B2B-salg er en fordel.
  • Er udadvendt og lyttende: Du trives med at tale med kunder og rådgive dem om deres muligheder og forpligtelser.
  • Arbejder struktureret: Du har blik for processer, datakvalitet og governance.
  • Er selvstændig og proaktiv: Da stillingen er ny, motiveres du af at skabe rammerne selv og se dine løsninger blive til virkelighed i organisationen.
Ansøgning

Du bliver en del af den nyetablerede afdeling ’Kunder & Marked’, der arbejder for at udbrede kendskabet til og brugen af vores licensaftaler.

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt senior konsulent Kris Kjær Nielsen på tlf. 40 33 29 78 eller mail kkn@tekstognode.dk.

Vi holder jobsamtaler løbende og håber at kunne ansætte vores nye kollega omkring den 1. maj.

Sådan ansøger du:

Ansøg via Jobindex her:

CRM & Sales Operations Lead | Jobannonce | Jobindex