Vi er Tekst & Node

Vi sikrer betaling til forfattere, journalister, illustratorer, udgivere og komponister, når deres arbejde bliver kopieret.

Kort fortalt

Vi indgår kopiaftaler og forvalter tekstrettigheder. Vi gør det muligt at bruge tekster og noder i klasselokaler, i institutioner og på kontorer rundt omkring i hele Danmark. Vi er nonprofit og sender pengene fra kopiaftalerne videre til dem, der står bag det materiale, der bliver kopieret.

Organisation

Vi er etableret og ejet af rettighedshavere på tekstområdet. Både dem, der skaber og dem, der udgiver tekster og noder. Vores bestyrelse består af 14 danske udgiverorganisationer, forfatterforeninger, journalistforbund, illustratorforbund og musikorganisationer.

Lovgrundlag

Vi er godkendt af Kulturministeriet som forvaltningsorganisation på tekst- og nodeområdet. Vi indgår aftaler om kopiering og brug af andres materiale på både undervisnings-og erhvervsområdet. Derudover klarerer vi rettigheder på en række andre områder.

Kulturelt kredsløb

Hvert år sender vi millioner af kroner videre i vederlag til rettighedshaverne. Vederlaget indgår ofte som en del af en større mosaik af indtægtskilder, der tilsammen sikrer livsgrundlaget for dem, der hver dag skaber tekster og noder.

Internationalt arbejde

Vi har et stærkt samarbejde med forvaltningsorganisationer over hele verden, der sikrer betalingen, når danske tekster og noder bruges i udlandet – og omvendt. Samarbejdet er bygget op omkring vores medlemskab af interesseorganisationen IFRRO.

Find den, du søger