Efter lange forhandlinger blev AI Act vedtaget i EU fredag. Den har været undervejs siden 2021 og sikrer en række lovgivningsmæssige rammer for brugen AI, og indeholder krav om transparens for alle AI-modeller, f.eks. ChatGPT. Den muliggør også en mere smidig proces for europæiske startups, så EU-baserede firmaer også kan få muligheden for at blive frontrunners på det evigt ekspanderende marked for kunstig intelligens.
Ophavsretten moderniseres
Fredag fremlagde Kulturministeriet et høringsudkast til modernisering af ophavsretten. Det danske lovforslag har blandt andet fokus på at tilpasse ophavsretten set i lyset af, hvordan kunstig intelligens påvirker og vil påvirke det ophavsretlige system. Det er foreslået, at rettighedshavere og tech-giganter har mulighed for at udpege en mægler i sager om tvister om vilkår og vederlag i aftaler efter den generelle aftalelicens. Tidligere har det kun været muligt at kræve mægling efter de specifikke aftalelicenser.
I forlængelse af lovforslaget har Kulturministeren også besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, som skal behandle ophavsret i relation til AI, og som skal komme med anbefalinger til eventuelle tilpasninger af ophavsretsloven. Ekspertgruppen kommer til at bestå af repræsentanter fra både rettighedshaverorganisationer, brancheforeninger og tekniske eksperter. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtaler følgende om nedsættelsen af ekspertgruppen:
”Kunstig intelligens kommer grundlæggende til at forandre alle kunstneres arbejdsvilkår og rettigheder. Som kulturminister vil jeg sikre, at de skabende kunstnere ikke ender som tabere, mens techfirmaer som en flok ansvarsløse gribbe spiser af både værker, rettigheder og kreativitet. Teknologien giver dog også nye og enormt spændende muligheder for at skabe ny kunst, hvilket vi fra politisk hold endelig ikke må spænde ben for. Derfor har jeg besluttet at nedsætte en hurtigarbejdende ekspertgruppe, hvis fokusområde vil være kunstig intelligens og dens indflydelse på ophavsret. ”
