Frygten for det blanke papir

”I stedet for at skovle møg fra firbenede dyr, skulle man nu fylde benzin på firhjulede maskiner.” Jarle Fink Kondrup griner, mens han beskriver, hvordan en ny generation af hestekræfter tog over og gjorde en række jobs overflødige, men samtidig skabte helt nye funktioner i samfundet. Han fortsætter: ”Min pointe er: Kunstig intelligens vil ikke erstatte dig, men en person, som bruger kunstig intelligens, vil nok.”

Sådan afrunder Jarle Fink Kondrup vores snak, men det er alligevel her, vi tager vores udgangspunkt: på tærsklen til fremtiden. Og sådan nogle har menneskeheden efterhånden stået på en del gange efterhånden. Nu står vi på én igen. Faktisk er vi trådt over den. Med ChatGPT fik verden fri adgang til generativ kunstig intelligens. Det, der var forbeholdt de få, blev pludselig tilgængeligt for alle.

Farvel til det blanke papir
I november 2022 blev ChatGPT lanceret. På kun ganske få måneder fik værktøjet 100 mio. brugere verden over, som slog sig løs i prompts og kommandoer. Nu havde vi autogenerering, og i mange tilfælde blev googlesøgning overflødig. Puslespillet kom samlet, og vi skulle ikke længere sætte brikkerne sammen selv. For Jarle Fink Kondrup er det fantastiske, at der med ChatGPT skete en demokratisering af teknologien:

”Teknologien er jo fantastisk i sig selv, men det mest fantastiske ved ChatGPT er faktisk, at den udstyrer os alle med superkræfter. Interfacet og brugervenligheden er i top. Det er lige så nemt som at skrive en SMS. Man skal ikke lære ny teknologi, og man kan snakke med den som et menneske, fordi den er så dygtig til at regne sandsynligheder ud og generere indhold på baggrund af de kommandoer eller spørgsmål, den får.”

Og det er sådan, det er med ChatGPT eller andre former for generativ AI. Output er i den grad afhængig af input. Den mængde af faglighed eller viden, man kommer med, det afspejles i det, man får tilbage. Men det er en grænse, som mange skal tage tilløb til at krydse i deres professionelle virke. At lægge alle deres æg i en ny ukendt kurv. Men ifølge Jarle ville det være dumt at gøre andet:

”ChatGPT – og andre lignende værktøjer – er vores nye, ihærdige kollega, som aldrig kører træt, som ikke har faste arbejdstider, og som vi altid kan gå tilbage til og bede om mere. Og som gider løse de kedelige, tidskrævende og rutineprægede ting. Det er en uudtømmelig ressource i løbet af arbejdsdagen. En forløser for ideer. Brug chatten til sparring, til versionering eller slet og ret til at komme i gang, så du aldrig mere skal sidde og stirre på en blank side med en blinkende cursor. Det er virkelig et endegyldigt farvel til frygten for det blanke papir!”

ChatGPT kom først med demokratiseringen, men siden er det gået stærkt. De første demoer af den nyeste Google Bard version er ude nu. Bare navnet siger det hele: en digter, en poet. Ordene vil flyde fra den. Men i denne version også andet end ord. Google Bard kan generere indhold på tværs af modaliteter og genrer, og også input kan være alle former for data. Det samme ser vi i den betalte version af ChatGPT. Endnu en revolution er nært forestående, og der er bud efter de såkaldte ’white collar jobs’, som er mere egnet for automatisering. Derfor kan vi forvente en strukturel forandring i mange brancher, men ifølge Jarle er der ikke tale om en invasion af robotter, der tager over:

”AI og generativ AI vil ikke decideret overtage jobs, AI vil forandre jobs og arbejdsgange og skabe nye jobs.
I ’Innovation Lab’ hjælper vi netop virksomheder i gang med at anvende ny teknologi, tilegne sig ny viden og eksperimentere med nye forretningsmodeller med udgangspunkt i AI, og vi oplever lige nu en stor bølge af henvendelser fra brancher over en bred kam, som vil skærpe både deres arbejdsprocesser og faglige profil gennem aktiv og strategisk brug af AI.”

Fra hype til how-to
Den ene dag er det håndværkervirksomheder og farmagiganter. Den anden uddannelsesinstitutioner og bilforhandlere. Deres endemål er alt fra SoMe-tekster, over automatisering af processer til skræddersyede løsninger, hvor algoritmer sættes over i egne systemer og automatisk anvender historik og viden til at producere indhold. Innovation Lab har arbejdet med GPT-teknologien siden før den blev offentlig tilgængelig, og de kan hjælpe med det hele. Også med at klæde bestyrelse og ledelse på til at folde AI ud på arbejdspladsen.

Jarle Fink Kondrup sætter ord på, hvilket trin vi er på i AI-evolutionen:

”Virksomheder verden over er trukket i arbejdstøjet for at få den nye generative generation af AI under egen kontrol. På lidt over et år er vi gået fra hype til how-to. Sprogmodellerne skal nu integreres i forretningsmodellerne, og det er blevet åbenlyst for alle, at vi har fået givet os en teknologi, som kun bliver bedre af, at der læsses menneskelig erfaring og specifik historik og data i den. Jo mere du læsser i, jo bedre kan den hjælpe din virksomhed, både ift. processer og indholdsgenerering. Det spås lige nu, at i 2026 vil al indhold på internettet være produceret af en maskine. Men det gør ikke mennesket overflødigt. Tværtimod. Tifingersystemet bliver mindre relevant, men vores faglighed bliver faktisk mere relevant, fordi vi skal fodre maskinen.”

Et godt eksempel på, hvordan how-to bølgen udfolder sig i praksis, er mediehusenes specialbyggede AI-modeller. Driftsnære AI-projekter med stort udgivelsespotentiale skyder i øjeblikket frem i mediehuse i både danske og internationale sammenhænge. Kan AI hjælpe journalister med at producere x antal artikler hver måned uden at kvaliteten forringes, er det tid sparet – og menneskelige ressourcer og timer kan bruges på andet og mere komplekst indhold.

Men. For der er et men. Vi går en tid i møde, hvor vi ikke kun skal tage stilling til, om vi vil integrere AI-modeller i vores forretning eller arbejdsdag for at få de mest optimale procedurer og produkter, men også til, hvordan forbrugerne fremover skal finde frem til os og til vores produkter. Der er nemlig også ved at ske et skift på forbrugersiden. Jarle Fink Kondrup forklarer:

”Google er allerede presset ift. søgninger. Man kan se en tydelig tendens. Brugerne går til chatmaskinen og ikke søgemaskinen: sorteringsarbejdet er gjort, og algoritmen vælger for os – baseret på tidligere præferencer. Både nyhedstjenester, sociale platforme og virksomheder, som lever af at sælge ydelser eller produkter, bliver nødt til at følge med brugerne. Så alle dem med indhold, som skal læses, eller alle dem med produkter, som skal købes, som før klarede sig via google søgninger – hvordan overlever de i den nye verden?”

Ifølge Jarle Fink Kondrup stiller generativ AI os i et principielt dilemma:

”Hjemmesideranking og søgemaskineoptimering kan vi i søvne. Vi er ikke vant til personlige algoritmer, som har sorteret for brugeren. Det store spørgsmål er, hvordan man nu skal optimere sig selv og sin forretning, så folk kan finde frem til én? Bliver ChatGPT eller f.eks. Google Bard de nye platforme, hvor man skal købe sig adgang til at være repræsenteret på, eller skal de platforme automatisk bare have adgang til alt indhold, som ligger tilgængeligt online og løbende opdatere på det, så ingen forfordeles, når brugerne prompter chatten?”

Det med småt
Hvis scenariet bliver, at vores kontaktpunkt med verden udi både købsscenarier, tilegnelse af viden og nyhedsstrøm er en maskine, som ikke længere kun ordner og sorterer indhold, men også bestemmer det ’mest relevante’ indhold for os, så skal det indhold også være repræsentativt.

Jarle Fink Kondrup ser ingen problemer i, at det bliver en algoritme, som fremover vælger for os, men han fremhæver repræsentationen – eller manglen derpå – som en grundkonflikt ved teknologien. En konflikt som også har vist sig at være til stede i hele den måde, AI-modellerne er blevet trænet på:

”Alle de offentligt tilgængelige generative AI-sprogmodeller er trænet på primært vestligt indhold – med en overrepræsentation af amerikansk indhold. Det betyder, at de er biased. I værste fald ensidige. Vi er lige trådt ind i et valgår for 40 demokratier verden over – hvad nu, hvis vælgere kun får deres data fra ét sted, og de data er ensidige, fordi de er trænet på materiale, som er ensidigt? Hvordan skal nyhedsstrøm og den frie presse agere i det udgangspunkt? Som modtræk til denne problematik er vi nu netop begyndt at se samarbejdsaftaler om træning af indhold, men selv samarbejdsaftaler kommer med en fare for biased indhold. Alle medier har jo som bekendt et politisk ståsted, så OpenAI kan ikke kun lave aftale med ét af dem – det ville være ekstremt biased.”

Mediekoncernen Axel Springer blev de første, som tog springet ud i et decideret samarbejde med OpenAI, som står bag ChatGPT. I slutningen af 2023 indgik de en samarbejdsaftale, som sikrer OpenAI adgang til og træning på koncernens udgivelser. Tekst, billeder og koder fra magasiner som Bild, Politico og Business Insider er nu til rådighed, og det betyder, at OpenAI har adgang til at fodre deres generative pre-trained transformer på nyheder. Ikke kun fra bagkatalogerne, men løbende fra nyudgivelser.

Det er også netop offentliggjort, at OpenAI vil disclaime AI-genereret indhold op til valget i USA. Og det melder om, at vi stadig har brug for tillid til kilden, før vi kan bedømme, om indholdet er ægte. Jarle mener, at det udtalte behov for kildeangivelse kan betyde, at traditionelle medier har chancen for at cementere deres eksistensberettigelse i en tid, hvor omvæltningerne er og bliver mange:

”Det her kan faktisk betyde et nyt ståsted for krediterede kilder. Hvis vi får øget mistillid til biased indhold eller tvivl om indholdets ægthed, vil samfundsværdien højnes hos de traditionelle nyhedsmedier. Men uanset hvad, synes vi at være nået til et punkt, hvor de – og mange andre indholdsskabere – er tvunget til at tage et principielt valg: vil de være med til techselskabernes fest, eller vil de være de første til at gå hjem og risikere ikke at blive inviteret med igen?”

The New York Times forlod festen kort før nytår, da de sagsøgte OpenAI og Microsoft, som ejer 49 % af OpenAI, for brud på ophavsretsloven med et anklageskrift, som i grove træk lyder på ulovlig kopiering og ulovlig brug af deres unikke værker i træning af ChatGPT.

Jarle Fink Kondrup fortsætter:

”Jeg vil understrege, at det for mig ikke handler om, at man skal underkaste sig teknologien for enhver pris, og at det bestemt er nødvendigt at tage disse retsopgør for at skabe rammer for lovlig data-træning samt dertilhørende kompensation. Naturligvis. Og dette næste siger jeg kun for at tydeliggøre den komplekse situation, vi befinder os i: Hvis de vinder, så får de tilkendt kompensation, men hvad så bagefter? Så skal de til at tænke over fremtiden; for hvis vi snart kun bruger chatbots til at skaffe os viden, men de ikke ønsker at give chatbots adgang til deres indhold, hvor er vi så? Det er et catch-22. Hvis der både indgås samarbejdsaftaler og igangsættes retssager på kryds og tværs, så er et repræsentativt indhold ikke længere tilgængeligt til at træne på. Og dermed bliver det heller ikke tilgængeligt for brugerne. Jo mere af det ene eller jo mindre af det andet, jo mere bias og ensidighed.”

I løbet af vores snak med Jarle Fink Kondrup er det tydeligt, at han hele tiden veksler mellem at se både muligheder og udfordringer i teknologien. Nok ligesom resten af verden. Teknologien er måske nok plug-and-play, men alt det bagvedliggende burde være kommet med en mere udførlig manual. Der ligger store, komplicerede snakke og opgør i horisonten, og de handler om ophavsret, træningsdata, biased indhold, kompensationsmodeller og samarbejdsaftaler. Alt imens hamrer teknologien derudaf, og frygten for den blanke side på computeren blegner hver dag mere og mere på kontorer verden over, hvor ChatGPT får klaret hele ugens SoMe opdateringer på rekordtid og mødereferatet bliver sendt ud ad døren, inden de eksterne deltagere er trådt ind af deres egne igen.

Tilbage står nu kun måske en frygt for det papir, som er blottet for egentligt originalt og korrekt indhold, hvis ikke vi begynder at tage stilling og ansvar. Som Jarle så præcist siger:

”ChatGPT og andre generative værktøjer og digitale assistenter, er ikke starten eller slutningen, de er bare et overbevisende proof of content på en revolutionerende teknologi, som kommer til at definere os fra nu af. Vi skylder ikke kun os selv at bruge den, men også at tæmme teknologien. Ja, faktisk er det heller ikke nok kun at tæmme den. Fremtiden byder formentlig på et landskab, der er radikalt omdannet af AI. Men denne transformation kommer ikke uden udfordringer. Virksomheder, uddannelsesinstitutioner – ja, hele samfundet skal forberede sig på denne skiftende virkelighed. Det handler ikke kun om at adoptere teknologien, men om at forstå og forudsige dens indvirkning på vores arbejdsmarkeder, læringssystemer og dagligdage. Vi skal undervise kommende generationer i AI-literacy, så de er rustet til at navigere og forme en verden, hvor kunstig intelligens er en integreret del af deres liv. Ved at forstå AI’s potentiale og begrænsninger kan vi bedre styre dens udvikling til gavn for samfundet som helhed.”