Efter to år med nedlukninger kunne lærere, pædagoger og studerende endelig samles igen – først til Lærfest i Bella Center i København og så i Århus. Vi stod endnu engang klar til at takke lærerne for deres indsats i det vigtige kredsløb, som gør, at tusinder af rettighedshavere får betaling for deres arbejde, hver gang der kopieres på skolerne. Vores koncept i år var ”fra original – til kopi – til dig”, som bl.a. kom til udtryk gennem bøger og kopier og en farvestrålende ”selfie”-væg, som vakte stor interesse hos de besøgende.
Vores oplægsholder på Lærfest var børnelitteraturkonsulent Kathrine Pachniuk – også kendt som @bibliotekat på Instagram. Hun kom også forbi standen og fortsatte snakken om, hvordan man øger børns læselyst med konkrete boganbefalinger i YA-genren. I den forbindelse havde de besøgende også mulighed for at deltage i konkurrencen om at vinde en spændende valgfri booktalk med Kathrine Pachniuk. Deltagelsen var stor, og vi har nu udtrukket to heldige vindere, som får besøg af Kathrine på deres skoler.
Begge vindere har fået direkte besked.
Vi takker alle besøgende for spændende snakke, relevante spørgsmål og godt selskab. Vi ser frem til at fortsætte dialogen til næste års messer.