Af Anders Kristian Rasch, adm. direktør for Tekst & Node
I nationale sammenhænge er der nyligt kommet forslag om modernisering af ophavsretsloven, som skal sikre, at den teknologiske udvikling bliver afspejlet i lovteksten.
Vi begynder langsomt at have enkelte nordstjerner at sætte kursen efter, men det er stadig ukendt farvand.
Derfor er vi i Tekst & Node, sammen med en række danske medie- og rettighedsorganisationer, medunderskrivere på en fælleserklæring om ophavsret og AI. Som altid er centrum for vores arbejde at sikre den menneskelige kreativitets vilkår og overlevelse.
Udviklingen af kunstig intelligens og generativ AI må ikke udhule de kreative brancher. Det bør være muligt at udvikle morgendagens teknologi samtidig med, at vi sikrer ordentlige vilkår og betaling til dem, der står bag det indhold, maskinerne trænes på. I vores arbejde fastholder vi et fokus på større gennemsigtighed, ansvarlig praksis og samtykke.
Udfordringen med AI er imidlertid, at AI udnytter ophavsretligt beskyttet materiale på en måde, vi ikke har set før. Det har vi vidst i et stykke tid. Det gælder på tekst- og billedområdet, det gælder nyhedsindhold, og det gælder musik og audiovisuelle værker/optagelser.
Netop derfor må vores udgangspunkt stadig være ophavsretten. Rettighedshavere bør fortsat have reel mulighed for at håndhæve deres rettigheder og sikre, at deres værker ikke bruges uden tilladelse. Der bør ikke indføres undtagelser for kunstig intelligens – men i stedet bør de teknologiske landvindinger indtænkes i vores veletablerede systemer med licensering og kollektiv forvaltning.
Udviklingen af kunstig intelligens og generativ AI må ikke udhule de kreative brancher. Det bør være muligt at udvikle morgendagens teknologi samtidig med, at vi sikrer ordentlige vilkår og betaling til dem, der står bag det indhold, maskinerne trænes på. I vores arbejde fastholder vi et fokus på større gennemsigtighed, ansvarlig praksis og samtykke.
Tilbage i juli 2023 i forbindelse med trilogforhandlingerne om AI Act, opfordrede vi (også i fællesskab med andre rettighedsorganisationer) i en henvendelse til digitaliseringsministeren, erhvervsministeren og kulturministeren til, at AI-udviklere skulle forpligtes til at oplyse, hvilke værker der er brugt til træning, hvor værkerne er hentet fra, og hvordan værkerne blev stillet til rådighed i træningen. Det lovlige forlæg må være vores udgangspunkt.
De allerstørste AI-tjenester profiterer på massekopiering af indhold på internettet. De genererer ikke kun indhold men også indtjening. Og det gør de kun, fordi deres modeller står på skuldrene af en stor mængde tekster, noder, billeder og audiovisuelle værker, som har udgjort deres træning. Indhold som er skabt af en lang række rettighedshavere, der ikke har givet tilladelse til brug af deres værker, og som ikke får del i indtjeningen.
Etik, ansvarlighed og demokratiske principper bør ligge til grund for teknologisk udvikling og lovgivning. Også når det kommer til generativ AI.
Når det kommer til regulering af ophavsret og kunstig intelligens, opfordrer vi derfor til at fokusere på fem principper, som omhandler menneskelig kreativitet, transparens, håndhævelse af rettigheder, samtykke og beskyttelse mod efterligninger.
Anders Kristian Rasch
Januar 2024
