Vi registrerer hele tiden nye værker og nye rettighedshavere, som skal have vederlag for kopiering. Vi arbejder løbende med at opspore og kontakte de nye rettighedshavere, så vi kan udbetale pengene.
Søg her, og hjælp os med hurtigere at finde frem til dig.
-
Finder du dig selv på listen ovenfor, skal du oprette en profil med dine udbetalingsoplysninger. Derefter kan vi udbetale dit vederlag.
Opret en profil her.
-
Vi arbejder løbende på at identificere og kontakte nye rettighedshavere, men det er ikke alle, som vi kan finde eller udbetale til. Det er enten, fordi:
- vi ikke kan lokalisere dem. Rettighedshavere kan være svære at finde – de kan fx have et meget almindeligt navn, ikke have offentlige kontaktoplysninger eller være fra udlandet. Det kan også dreje sig om afdøde personer, som det indtil videre ikke har været muligt at finde arvinger til.
eller
- de ikke har oprettet en profil hos Tekst & Node. Vi kan først udbetale et vederlag, når vi har udbetalingsinformationer fra rettighedshaverne selv. Der er en del på listen, som er blevet lokaliseret og kontaktet flere gange, men som endnu ikke har tilmeldt sig. Vi kender dem altså, men kan endnu ikke udbetale deres vederlag.
-
Vi opfordrer alle, som skriver og udgiver tekster og noder til at oprette en profil hos os. Så har vi de informationer, der skal til for at udbetale et evt. vederlag. Det kunne jo være, at dine værker dukker op i vores registreringer i fremtiden, selvom du pt. ikke optræder på listen.
Opret en profil her
-
Ifølge Lov om kollektiv forvaltning er vi som forvaltningsorganisation forpligtet til i videst muligt omfang at finde og udbetale vederlag til rettighedshaverne. Derfor eftersøger vi rettighedshavere, der har vederlag til gode – både gennem direkte kontakt og her på siden.
Læs vores persondatapolitik her